top of page
Fonden gro logo positiv.png
Arbejde med laptop

Klagevejledning

Hvem kan klage?
Alle, der har været i kontakt med Fonden GRO kvindekrisecenter og rådgivning, kan klage. Vi opfordrer til, at du fortæller os det med det samme, hvis du har en dårlig oplevelse med vores samarbejde og indsats. Så kan vi nemlig ændre på det undervejs, og du kan få glæde af vores tilbud. Hvis du har forsøgt at være i dialog med os, men ikke synes, det har ændret noget, kan du følge denne vejledning og sende din klage til os.
Ønsker du at klage anonymt, kan du sende din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt, og giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre til rådgiverne


Hvad kan du klage over?

  • Hvis du føler dig dårligt behandlet af personalet og oplever en uprofessionel adfærd.

  • Hvis du oplever, at den rådgivning og vejledning, du modtager, er dårlig eller decideret forkert.

  • Hvis du oplever, at tilbuddet ikke lever op til den indsats, de annoncerer, der tilbydes.

  • Hvis du oplever, at der er dårlige faciliteter for handicappede i rådgivningslokalerne.


Hvad kan du ikke klage over?
Andre brugere af krisecenteret eller rådgivningen.
Åbningstider eller andre praktiske forhold, fx ventetid, forplejning eller lokation.
Vi gør opmærksom på, at hvis du ikke ønsker at klage, men blot vil medgive konstruktive kommentarer og feedback, er du mere end velkommen til at kontakte os pr. mail: kontakt@fondengro.dk


Sådan sender du en klage
Du kan sende din klage på tre følgende måder:

 

  • Udfyld vores klageformular, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage.

  • Skriv ”Klage” i emnefeltetkontakt@fondengro.dkSend din klage til mail: 

  • Send din klage pr. brev til postadresse: Appenæshoved 2, 4700 Næstved.


Hvis du sender din klage pr. mail, vil du modtage en kvittering, hvis du har opgivet din mailadresse. Du vil modtage kvitteringen umiddelbart efter, vi har modtaget din klage.


Hvad sker der, når du har sent din klage?
Klagen håndteres fortroligt, hvilket betyder, at vi ikke deler dit navn med personalet, medmindre du giver os lov til det. Klagen behandles af tilbuddets øverste leder hurtigst muligt og senest inden for 1 uge. Hvis klagen skulle omhandle netop øverste leder, behandles den af tilbuddets bestyrelsesleder. Hvis dette er tilfældet, bedes du sende din klage pr. mail og skrive ”Klage, til bestyrelsesleder” i kommentarfeltet.
Vi behandler alle dine personoplysninger fortroligt. Når klagen er behandlet, og du har modtaget svar, sletter vi dine oplysninger i forbindelse med klagen.




Klageformular


Navn (frivilligt)

E-mailadresse (så vi kan sende dig et svar på din klage)

Hvornår og hvordan har du været i kontakt med Fonden GRO Kvindekrisecenter og rådgivning?


Hvad omhandler din klage?

Hvad kunne du have ønsket dig i stedet?

 


Tak for din henvendelse. Vi behandler din klage som nævnt i klagevejledningen.

bottom of page